Sideindhold
Formålet med projektet er dels at udvikle en model til screening af gulerodssorters kvalitetsegenskaber, under både konventionelle og økologiske betingelser, og dels at optimere næringsstofforsyningen til gulerødder, således at overforsyning med kvælstof undgås. I økologisk dyrkede gulerødder er et specifikt mål at udvikle strategier for optimal gødskning uden brug af konventionel husdyrgødning. I både konventionelt og økologisk dyrkede gulerødder, udvikles værktøjer til styring af planternes næringsstofforsyning.
Ved at undgå overforsyning med kvælstof og andre næringsstoffer, og ved at sikre optimal vækst, vil udbyttet kunne maksimeres, samtidig med at forbruget af gødning vil kunne reduceres.